Presse og interview

Jeg udgiver nu min biografi AMIRA som selvudgivelse.

Bogen er min egen fortælling om mit liv før, under og efter den offentlige omtale. Den handler om kriminalitet, medier, efterretning, magt, ansvar og om prisen for at blive brugt som både kilde, karakter og fortælling.

Jeg blev kendt, fordi jeg havde adgang til en verden, andre gerne ville afsløre, men ikke selv turde gå ind i. Men historien om mig begyndte længe før Den Sorte Svane. Den begyndte med min opvækst, min vej ind i kriminelle miljøer, mit samarbejde med myndigheder, mine relationer til mennesker med magt og de valg, der siden kom til at få store konsekvenser.

Med AMIRA fortæller jeg for første gang min egen samlede version af historien.

Jeg har i flere år oplevet, at andre har fortalt historien om mig. I retten. I medierne. I produktioner. I samtaler, hvor jeg ikke selv var til stede. Med AMIRA fortæller jeg historien selv. Ikke for at skrive mig fri af ansvar, men for at fortælle den mere ærligt.

Bogen udkommer som selvudgivelse. Det har været vigtigt for mig at bevare kontrollen over min egen fortælling. Jeg ønskede ikke, at bogen skulle være endnu et projekt, hvor andre ejede min historie, klippede i den eller gjorde den mere spiselig. Jeg har selv levet konsekvenserne af det liv, jeg skriver om. Derfor skal jeg også selv stå på mål for bogen.

I AMIRA skriver jeg om de miljøer og personer, der gennem årene har været en del af mit liv. Jeg skriver om kriminalitet, politi, advokater, journalister, producenter og mennesker, der hver især har haft en rolle i den fortælling, som offentligheden senere lærte at kende.

Men bogen handler også om skyld, skam, loyalitet, moderskab, manipulation og overlevelse.

Jeg har gjort ting, jeg fortryder. Jeg har brugt mennesker. Jeg har løjet. Jeg har truffet valg, der fik konsekvenser for andre end mig selv. Men jeg har også været en del af systemer og fortællinger, hvor jeg blev brugt, fordi jeg havde adgang, viden og en fortid, andre kunne bruge til noget.

AMIRA er ikke en heltefortælling. Det er heller ikke en offerfortælling. Det er min fortælling om det liv, jeg har levet, de valg jeg traf, de mennesker jeg mødte, og den pris der fulgte med.

Jeg ved godt, at mange allerede har besluttet, hvem jeg er. Det ændrer bogen ikke nødvendigvis på. Det er heller ikke meningen.

Jeg skriver ikke for at blive elsket. Jeg skriver ikke for at blive tilgivet af alle. Jeg skriver, fordi jeg er træt af at være fanget i andres version af mig. Jeg har levet mit liv med konsekvenserne. Nu fortæller jeg det med mine egne ord.